onsdag den 25. januar 2017

Vinterglæder: hvidløg


Så har vi høstet hvidløg for første gang, men jeg fik aldrig skrevet om det.. Det er så dejligt her i kulden og mørket at gå på rov i forrådet. Det er sådan en glæde hver gang man lige skal bruge et fed eller to, og så har man den flotteste af slagsen lige ved hånden. Og af egen avl!














































Den første hvidløgshøst har været en stor succes! Jeg høstede omtrent 14. Juli da de ca to yderste lag blade så visne ud. De var rigtigt flotte og store. Og der var sket meget forhold til bare tre uger tidligere, hvor jeg tog et prøve-løg op.

Som ventet er der tydelig forskel på de sætteløg jeg havde købt - messiador og therador, hed de vist nok, og så på de øko-hvidløgsfed jeg forsøgte med for sjovs skyld. Især tydelig størrelsesforskel!








































Jeg satte hvidløgene i rækker sidste september,  med gulerodsrækker ind imellem. Det skulle hjælpe på utøj. Om det har gjort den store forskel ved jeg ikke rigtigt.. Men det fungerede fint med at gulerødderne fik mere plads, da hvidløgene kom op. Ellers var der blevet lidt for tæt.


Til gengæld har det været rigtig godt med de sneglesikre højbede! Sidste år blev løgene( alm løg) voldsomt gnavet i og tydeligt hæmmet i væksten. Det har der slet ikke været tale om i år. Og det er godt nok noget sjovere med køkkenhave når tingene ikke bliver saboteret.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar