tirsdag den 21. marts 2017

Stativbyggeri

Her på adressen er kommet en ny beboer til og tempoet er sat gevaldigt ned. Her bliver hygget og forårslyset primært nydt indefra.  Men hvor er det så til gengæld dejligt at det er der - lyset altså.

Lidt haveprojekter er det dog blevet til.  Jeg har gået og syslet med en rosen-obelisk efter inspiration fra "Haven". Her er planen dog at de primært skal bruges til klatrestativer til bønner og lathyrus, der er til forspiring på loftet.












'



































































De er dog blevet meget store de stativer..  Måske de kommer i køkkenhaven til bønnerne og så et par mindre modeller som blomsterstativer.  Mørk maling og lige gravet lidt ned - så tror jeg også at de vil se knap så voldsomme ud.

Jeg er blevet helt bidt af alt den saven, hamren og boren. Det er meget tilfredsstillende at se resultat af sit arbejde så hurtigt.

Mens vi venter på den rigtige varme...  





4 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Det ser da supergodt ud. Man glemmer tit hvor let det er at laver tingene selv:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten. Ja det er nok lige at kaste sig ud i det, så går det jo faktisk ret let.
      God dag til dig også

      Slet
  2. Hej Ulla. Det er flotte stativer du har lavet, cadeau til dig, at du selv er gået i gang (her er det min kære mand, der kommer i arbejde :-)). Jeg tror, at du nok skal blive glad for højden, jeg er i hvert fald glad for mine høje stativer og et af dem er reserveret til Thunbergia /Susanne med det sorte øje. Og tillykke med den nye beboer, kan godt forstå, at tempoet så er sat ned. Her hos os, er vores ældste lige flyttet hjemmefra, det er sørme underligt kan du tro. Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg synes faktisk det er rigtig skægt. Her er det mig der laver den slags improviserede projekter. Puha ja, det kunne jeg godt forestille mig var underligt, vi synes allerede det går rigeligt stærkt... ;)
      Mvh Ulla

      Slet