mandag den 10. april 2017

Have-sejre og skuffelser.

Drivhuset er gjort klar og lathyrus og tomater er flyttet derud. Der er blevet spredt fugesand på vores sandstensfliser og der fejes løs. Det giver en hel ørken-stemning, og jeg synes det er så fint!
Her har min lille dame fået sine egne små krukker at passe, ligesom hun også selv har plantet. Med lidt hjælp.






Det gode vejr gjorde mig lidt optimistisk da jeg flyttede planterne i drivhuset.. Tomaterne har haft det lidt hårdt. Sådan går det når man tilmed glemmer at lukke drivhusdøren. Især når der stadig er kølige nætter OG man bor tæt på limfjorden, hvor det altid blæser.




Jeg krydser fingre for de klarer det, jeg skal trods alt ikke bruge så mange planter som jeg havde produceret.
Lathyrus ser til gengæld fine ud. De var blevet rigtig lange på loftet og jeg var simpelthen nødt til at gå hårdt til dem..




Nu skyder de så fint fra bunden.
Inden så de så lange ud:







































Jeg gik også et smut ud i køkkenhaven. Aspargesbeddet havde nemlig i går afsløret de første skud.
Desværre mødte der mig dette syn:



Dræbersneglene havde været på spil igen. Asparges-toppene inden overfaldet:




Det er simpelthen så surt... Og vi er ellers endelig nået til tredje år efter plantning, hvor vi skulle til at spise.. Godt der er andet der går til held.  

Vi slutter af i drivhuset. Her er nemlig megen glæde uanset hvordan resultatet bliver. Især for en lille jordbærpige :)





1 kommentar:

  1. Hej Ulla
    Det var synd med jeres asparges. Her på Samsø dækkes de med plastik for at komme hurtigere op, når de står lunt og godt, men det hjælper desværre nok ikke på sneglebid. Smukke fliser - en lidt hård behandling af tomaterne, men godt de klarede det :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet