Havearbejde i december

Herhjemme indebærer december måned ca intet havearbejde. Det er som om mørket og kulden flytter interesserne hen på andre ting. Såsom strikning, læsning af en god bog, bagning eller bare at nyde at lave ingenting fordi det er blevet vinter. Desuden har hele husstanden været ramt af nærmest den ene sygdomsbølge efter hinanden.

Af og til modtager jeg dog HAVEN (bladet) fra min mor når hun er færdig med det. Og det er jo skønt bare at sidde og blive mindet om at det bliver grønt igen. Engang.

Syslerier i den mørke tid

Puha, det er godt nok blevet mørkt, vådt og fugtigt nu. Jeg må sige at min lyst til aktiviteter udenfor kan ligge på et meget lille sted. Jeg er stadig ude dagligt dog. Der bliver samlet æbler stadig, fejet lidt hist og her. Og så bliver der gået mange ture, skubbet gynge og fodret heste.

Og så glæder jeg mig dagligt over min hjemmelavede krans :-)

Lidt pynt trænger man til, når nu det meste levende er visnet ned. Jeg glæder mig allerede til løgene kommer op.

Knas-tid

Det går stært! Det mindste vindpust og så drysser det fra havens træer.

Jeg hører mange der bander over alle de blade der skal fejes op og samles sammen, men jeg nyder dem bare i fulde drag. Her kommer de ormene til gode. Og alle de skønne "krr-krr"-knasende lyde det giver når man går igennem dem. Det er da fantastisk.

For slet ikke at tale om alle de smukke farver. Vi skal nyde det nu, det er slut alt for hurtigt..

Løgfest

Så er der ankommet løg. Jeg lægger hvide krokus og pinseliljer i plænen i æblelunden og skovhaven.

På den ellers ret store grund kom der det første forår vi boede her kun tre (!) løgvækster op. Tre påskeliljer. Så jeg har gjort det til et princip hvert år at lægge nogle løg der kommer igen år efter år, som påske- og pinseliljer og botaniske krokus.

Det er i mine øjne, på samme måde som at plante træer, en måde at højne havens værdi. Vi bor i embedsbolig, og skulle vi finde på at flytte en dag, får dem der kommer efter os en lidt bedre have.

Ændringen af staudebedet, som jeg har gang i volder lidt problemer tulipan-mæssigt. For der ryger helt sikkert en masse mens jeg graver og flytter. Og skal jeg så lægge nye slags, eller de samme typer? Dette forår så det sådan her ud tidligt:

Først kommer 'Negrita', lidt senere 'Angelique', og så 'Queen of night'

Jeg overvejer tit om efteråret om 'Angelique' er for lyserød og vulgær ekstravagant til min smag, men hvert forår bliver jeg så glad for at jeg ikke har dømt den ude. Især ved siden af rhododendron Cunninghams white, hvis blomster man næsten kan tage fejl af ved siden tulipanen. Det kan måske være svært at fornemme på billedet herunder, men det ser altså s**** godt ud!! :-)

Så de samme tre slags skal lægges igen i løbet af de næste par dage.

Noget om belægninger

Jeg har gang i den helt store omrokering i vores store staudebed. Forhåbentligt tids nok til at få sat løg, så det kan nydes til foråret. Det indebærer også et stort område hvor der tidligere var staudebed, hvor der nu skal være en belægning af en art.
Jeg overvejer meget stenmel eller pigsten. Det skal også gerne falde naturligt ind i haven og grunden, hvor der allerede er lidt forskelligt udi sten og fliser.

Jeg vil så gerne holde en rød tråd så det ikke bliver én stor forvirret mosaik (mere end måske i forvejen). Hmm, hovedet lægges i blød..

Frøsamling

Så er jeg ved at samle efterårets frø sammen. Det er sådan en hyggelig beskæftigelse og jeg går mentalt og tænker fremad til foråret allerede. Det er blandede sager: blomster, stauder og grøntsager. Årets liste er:

Kæmpe verbena
Salvia
Kæmpe hosta
Agaphantus, blå
Morgenfruer
Tomatfrø fra årets høst.
og hvide stokroser:


Jeg synes simpelthen denne er så smuk, og jeg forestiller mig en stor flok af dem.

Agaphantus skal forsøges. De skulle tage op til fire år før blomst. Men jeg har en plante jeg har taget frø fra og så kan jeg vel nyde den indtil da. Så bliver det spændende om jeg kan holde liv i dem med vintersikring osv, indtil de er store nok til rent faktisk at give blomster.

Desuden plukkerier til pynt: valmue, tidselkugle og klematis-frøstande.

Ukrudt?

Er sådan en morgenfrue her ukrudt når den kommer op midt i bøgehækken? Ikke her. De er så glade blomster, altid et fast indslag i min køkkenhave.

Heller ikke de MANGE digitalis der kommer op i sprækker, stier og rundt om i bede, hvor det ikke var planen de skulle være.
De får lov at være - og så glæææder jeg mig til næste sommer, hvor jeg skal se dem blomstre. De bliver smukt lilla-prikket. Måske det var Pams choice de hed.
Jeg elsker planter der er så lette - det eneste du skal gøre er, ikke at luge for meget. Det er ikke et problem her.

Tomater

Jeg høster rigtig mange tomater i øjeblikket! Jeg har sorterne sungold og …purple prince mener jeg den hedder.

De mørke dybt aromatiske er favoritten herhjemme, da vi synes sungold er lidt til den søde side. Men den er en klar børnefavorit!

Vi kæmper dog en hel del med skimmel på planterne, så vi skal være hurtige til at spise dem, da tomaterne ellers også får det. Især når de er plukket og taget indenfor.

Haveplan : Køkkenhaven

Inspireret af Kjeld Slots elipser og i særdeleshed hans elipseformede køkkenhave, er også vores køkkenhave moduleret :

Her et før-billede. Køkkenhaven var bare gravet midt i plænen, hvor der var mest sol.  Der var brug for nogle grænser - men skulle den være firkantet, skulle det være højbede…? Denne del af haven ligger ud til vejen og skråner i terræn og har skæve kanter.  Desuden bor vi ikke i et moderne hus, men et ældre et af slagsen. Så den helt moderne havestil passer ikke rigtigt til.

Elipsen!
Jeg er vild med de organiske former, og de blev allerede brugt flere steder i haven i forvejen.
Så blev bøgehække plantet foråret 2014. Og heldigvis er de alle overlevet og netop haft deres første rigtige udspring her i 2015.

Der er to tværgående stier, så der opstår fire lagkage-formede bede. De store stier blev sået til med græs. Små-stier ind i bedene, blev der også anlagt, så man kan komme til at så mm. 

Dags dato ser den sådan ud :

Køkkenhaven er anlagt så man kan kigge op ad "hovedgangen" inde fra huset.

Overordnet set er vi glade. Men der mangler stadig struktur, afgrænsniger af bedenes kanter, så det hele kommer til at stå mere skarpt. Og så mangler hækkene jo fylde, men det må komme ligeså stille.

Lige nu arbejder jeg på at lægge nogle indre små stier langs hækken, så den står for sig selv uden afgrøder lige opad. Og så kan man gå en lille runde.

Det krummer jo - så foreløbig har jeg gang i et flet-forsøg. Men jeg ved ikke helt hvad jeg synes. Rustent jern ville være utrolig smukt, men det kan jeg ikke lige selv stå med, tror jeg. Eller….?

Og om der skal være flis, stenmel eller noget helt tredje på disse små stier, ja det går jeg lige og overvejer.


Det ser ikke helt ud af så meget endnu, men alligevel her en lille præsentation af projektet. Og om ikke andet, så har vi jo glæde af den!  Mens vi venter.

Staudebedet lige nu

Staudehaven her er sammensat af foræringer og indkøb der er sat efterhånden som de er kommet til. Noget er gået godt, andet slet ikke. Jeg har lært at det store bed i fuld sol helt svitser nogle af mine planter, mens andre stor-trives og derfor dominerer lige rigeligt nu. Billederne er fra et par dage siden, hvor her stadig var sol og varme.

Vores staudebed er især på toppen i foråret med alle løgene så igen i den helt sene sensommer, altså nu.

Jeg går med en plan om at endevende staudebedet fuldstændig! Både i dets form og indhold. Det vender jeg tilbage omkring. Så skal erfaringerne udnyttes.